Forplejning og hjælpere

DGU dækker forplejningen til det nødvendige antal hjælpere på en turnering. Hvor mange det er, afhænger af turneringens omfang, samt hvilken bane den spilles på.

DGU dækker som udgangspunkt forplejning for 2-3 heldagshjælpere og op til 5 halvdags hjælpere.

Forplejningsoversigt

Banegennemgang Sandwich samt drikkevarer til op til tre personer fra klubben
Evt. flagplacering Fortæring samt drikkevarer og evt. overnatning – alternativt ekstra kørsel
Turneringen pr. dag
1⁄2 dags hjælpere 3 håndmadder eller 1 sandwich samt vand og kaffe
1/1 dags hjælpere Evt. morgenmad, frokost, samt vand og kaffe. Suppler gerne med en sandwich, hvis dagen bliver for lang

Som DGU turneringsleder skal du være lydhør og få tingene til at glide. Såfremt særlige udgifter er nødvendige i den anledning, er det naturligvis i orden. Men udgiften skal i så fald godkendes på forhånd af DGU’s sekretariat. Hvis det er noget, der opstår på dagen, bedes det begrundes i turneringsrapporten.

Note om alkohol

Alle omtalte drikkevarer er enten kaffe/te eller vand/sodavand. Turneringsleder og dommer(e) kan nyde 1 glas vin eller 1 øl ved evalueringen efter endt turneringsdag på DGU’s regning.

Lav aftale med klub og restaurant

Allerede ved banegennemgangen er det en god idé at få afklaret med klubbens kontaktperson, hvor mange frivillige hjælpere DGU anmoder om at de finder. Det er nemlig det antal, der vil være betalt forplejning til.

Hvis klubben vurderer, at der er flere end de anmodede frivillige, der gerne vil hjælpe til ved turneringen, så er det helt fint – men forplejningen for disse ekstra hjælpere sker på klubbens regning.

Download og udfyld denne blanket over de frivillige hjælpere, når der er styr på hvem, der skal hjælpe DGU. Giv derefter blanketten til restauranten. Så undgår de at blive i tvivl om, hvem der må købe hvad på DGU’s regning. Blanketten skal med retur i turneringskassen.

Blanketten kan også downloades her i en Word-udgave