Spiller melder afbud på spilledagen:
Hvis der er venteliste, så erstat spilleren med en fra ventelisten (Erstat spiller på fanen TILMELDINGER). Skriv følgende som kommentar, når spilleren slettes: “afbud på spilledagen” samt årsagen, hvis du har fået det at vide, ellers blot “årsag ukendt”
Hvis der ikke er venteliste, så brug koden WD og skriv en administrator note : “afbud på spilledagen” samt årsagen, hvis du har fået det at vide, ellers “årsag ukendt”
Spiller møder ikke op til start og melder ikke afbud:
Brug koden NS
Spilleren påbegynder runden, men gør den ikke færdig (hvis DQ, så se næste afsnit):
Overordnet tastes de scores, man har tilgængelige.
RTD bruges, hvis en spiller ikke færdiggør runden, men spilleren har fået turneringsledelsens (komiteens) samtykke. Oftest fordi spilleren er blevet syg eller skadet undervejs på runden. Skriv årsagen i en administrator note.
Scores fra en runde med kode RTD sendes ikke til handicapregulering.
NR bruges, hvis en spiller ikke færdiggør runden, og spilleren ikke har en gyldig grund/ikke har fået samtykke. NR bruges både, når spillerens ufuldstændige scorekort afleveres, og når spilleren “bare” tager hjem uden at aflevere sit ufuldstændige scorekort.
En spiller, som bare tager hjem, skal indberettes til hjemmeklubben, der så vurderer, om der skal etableres en strafscore. Indberetningen foretages af DGU sekretariatet. Gerne med input fra medspillere om årsag. Ved en NR skal der altid skrives en kommentar i en administrator note om årsagen til NR/at der ikke er en kendt årsag.
NR sendes til handicapregulering, hvis der er spillet huller nok (9+).
Spiller diskvalificeres (DQ)
Om en runde, hvor en spiller er diskvalificeret, skal være tællende eller ej, afhænger af årsagen til diskvalifikationen.
Man kan hente input til afgørelsen i handicapreglerne her (handicapsystemet Regel 2.1b fortolkning 2.1b/1 og 2.1b/2)
I virkeligheden er den hyppigste årsag til DQ i vore turneringer, at en spiller har angivet en for lav score på et hul. Scoren på hullet skal rettes til den korrekte score. Og spillerens status skal være DQ-tællende.
Overordnet tastes de scores, man har tilgængelige.
DQ – tællende, sendes til handicapregulering, hvis der er spillet huller nok.
DQ – ikke tællende sendes ikke.