Facebook er en god platform til at nå ud til både medlemmer og ikke-medlemmer med budskaber om Golfens Dag. Det kan gøres gratis ved oprettelse af begivenheder og opslag fra klubbens Facebook-side, og/eller der kan tilføres et budget for ekstra rækkevidde.

Ideer:

  • Opret en begivenhed med et billede og den rigtige dato fra jeres Facebook-side. På begivenheden kan i tilføje links til tilmeldinger, mere info og løbende skrive med opdateringer til interessede deltagere
  • Opret opslag på jeres side, hvor I opfodre jeres medlemmer til at tage venner/familie med denne særlige dag. fx. “Hvem skal med? Vi kender alle nogen der fortjener at prøve golf…” eller “Så er det nu! Fortæl din bedste ven eller veninde, at I sammen skal være med til Golfens Dag i x-klub”. Gør gerne dette både en 1 måned og 14 dage før Golfens Dag.
  • Annoncer: Brug 500-1000 kr på et boost af et opslag henvendt ikke-golfspillere i jeres lokalområde. Med “boost-knappen” kan du vælge område, køn, alder og meget mere” og nemt komme igang med annoncering af et budskab til folk, der ikke kender jeres side. Har I mod på mere målrettet markedsføring eller større budget, så anbefaler vi annonce-administrator via Facebook Business Manager.
  • Lav evt. en livevideo på dagen eller fra forberedelser til dagen. Videoen bliver publiceret på jeres side, men vil også notificere alle følgere om, at “I sender live”. Det kan sagtens være håndholdt mobil kamera. Det vigtigste er at budskabet: “Se vi holder Golfens Dag! Husk det nu! Kom gerne!

Social Media facebook-gruppe for golfklubberne

Vi har en Facebook-gruppe, hvor klubbernes social media-tovholdere kan dele viden og erfaringer med hinanden, og hvor vi vil være behjælpelig med svar på spørgsmål og tips og tricks til brugen af sociale medier. Link til gruppen kan findes her.

Feedback

Var dette nyttigt?

Ja Nej
Du har angivet, at dette emne ikke var nyttigt for dig...
Efterlad venligst en kommentar og fortæl os hvorfor? Tak!
Tak for din feedback.

Giv din feedback på dette emne.

Skriv kommentar