Idéer

Udvælg 4-6 temaer til en runde sjov golf (slagspil/stableford) for at afprøve/øve Spil med Tempo

Saml det hele i en runde – ét på hvert tredje hul. Eller vælg et tema til hver dag i ugen.

Foreslå, at medlemmerne allerede nu begynder at bruge en nyskabelse fra de nye Golfregler 2019: Søgetid efter bold: Max 3 minutter. Det går også fint med de nuværende regler.

Vælg mellem disse temaer:
0) På teestedet: Slå ikke ud før tid, men først på tiden.

1) 1. tee: Kun 1 prøvesving før teeslaget (øvrige prøvesving tæller i scoren). Note: Er det en tællende runde, går det ikke, men det kunne godt tælle uofficielt i en sideløbende konkurrence i bolden/turneringen.

2) 4. hul: Spil, når du er klar/uden for tur (ready golf) – også på greenen. (Tag tid for holdets samlede tidsforbrug: Start= første teeslag, slut= sidste putt. Hvis ingen på et givet tidspunkt kan slå af sikkerhedsmæssige grunde, sættes tiden på pause og genstartes, når det er muligt). Bedste tid noteres på “en klubtavle”. Præmie til 3 bedste hold tider – justeret for holdstørrelse (2-4). Note: Det er tilladt efter de nuværende regler (og er en nedskrevet opfordring i de nye Golfregler 2019)

3) 7. hul: Slå dit slag inden for 40 sekunder (fra det øjeblik, hvor du er fremme ved din bold og at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 1 strafslag for overskridelse. I timer hinanden efter aftale. Note: Er det en tællende runde, går det ikke, men det kunne godt tælle uofficielt i en sideløbende konkurrence i bolden/turneringen.

4) 10. hul: Behold flagstangen i hullet ved putts. Note: Er det en tællende runde, går det ikke, men ellers er det en god øvelse til fremtiden. (Tilladt uden straf efter de nye regler fra 2019)

5) 13. hul: Kun 1 prøvesving ved noget slag uden for green. Overtrædelse ved noget slag: 1 strafslag og max 2 strafslag for hullet. Er det en tællende runde, går det ikke, men det kunne godt tælle uofficielt i en sideløbende konkurrence i bolden/turneringen.

6) 16. tee: Tilfældig spillerækkefølge. Ingen honnør – slå, når du er klar.

Var dette nyttigt?

Ja Nej
Du har angivet, at dette emne ikke var nyttigt for dig...
Efterlad venligst en kommentar og fortæl os hvorfor? Tak!
Tak for din feedback.